The Deer Hunter

Patrick er husets 19-årige og selvvalgt arbejdsløse maintenance coordinator, født og opvokset her i Madison. Han er sød og rar og fikser alt med et smil og to thumbs up. Forleden gav han os nye en tur rundt i huset, som primært bebos af vegetarer - der er dog også en lille fryser til os kødspisere, lige nu ligger der en halv ko, ifølge Patrick er vi "signed up for a deer" og nå ja, så tager han nok på jagt i næste uge og skaffer lidt mere... Indtil da bedes vi allervenligst lade hans nyflåede og vanvittigt ildelugtende hjorteskind hænge ude i skuret, han lover at få det til at lugte lidt mindre en af dagene...

Open Mike Night

Tirsdag aften havde David inviteret til open mike night i kollektivet for at fejre sin fødselsdag og sige pænt farvel, inden han vender tilbage til Tyskland efter et år i Madison.

Billeder:

• Sylvie fra Texas læser en rejsefortælling fra Cuba
• Andy og Ann fra Wisconsin og David fra Californien hænger ud på verandaen
• Japanske Yukiko demonstrerer sine karatetalenter på Daniel
• David, Andy, Andrew og Scott spiller country (med congas...)
• Tilfredse tilskuere: Toke - min danske bofælle (t.v.), Sofias kæreste Benoit, Jason fra Californien og Patrick, born and raised in Madison
• David og Sarah i et følsomt rock-øjeblik

Et kig i køkkenet

Gabriel og hans kone Rachel er fra Brasilien. Her laver de mad til hele banden, mens David fra Tyskland og min room mate Kim, som er fra Wisconsin, pakker indkøb ud til aftenens open mike night

Lake Mendota

Campus ligger lige ud til Lake Mendota - her fotograferet i 30 graders varme :-)

Home sweet home

Et lille billede af mit nye hjem...

Heavy weather

Så er jeg her! Efter et års forberedelser med en endeløs række af telefonsamtaler, kontorbesøg og utallige dokumenter, en flyrejse med uforudsete fem timers cirklen i luften over Chicago O'Hare Airport, der blev lukket pga. tornadovarsel, udsigt til at overnatte i Detroit, en vovet landing gennem lyn og torden, en immigration officer der rent faktisk roste mig for at have udfyldt mine dokumenter korrekt og den absolut sidste bus til Madison den aften, nåede jeg efter 26 timers rejse endelig frem til en varm og lummer sommernat med lynene glimtende i det fjerne. Her er varmt og fugtigt og heftige regnskyl, der allerede har oversvømmet lidt af kælderen - uden dog at kræve dødsofre som i Minnesota. Er stadig lidt rundt på gulvet, men har efterhånden indhentet søvnmanglen og tidsforskellen og er klar til at indtage Madison! Først og fremmest mit kollektiv, som er lidt af et eventyr i sig selv. Jeg tror, jeg kommer til at føle mig godt tilpas her. Og jeg er allerede blevet betroet af en housemate, at Madison er den bedste by i Amerika. Fortsættelse følger...