Heavy weather

Så er jeg her! Efter et års forberedelser med en endeløs række af telefonsamtaler, kontorbesøg og utallige dokumenter, en flyrejse med uforudsete fem timers cirklen i luften over Chicago O'Hare Airport, der blev lukket pga. tornadovarsel, udsigt til at overnatte i Detroit, en vovet landing gennem lyn og torden, en immigration officer der rent faktisk roste mig for at have udfyldt mine dokumenter korrekt og den absolut sidste bus til Madison den aften, nåede jeg efter 26 timers rejse endelig frem til en varm og lummer sommernat med lynene glimtende i det fjerne. Her er varmt og fugtigt og heftige regnskyl, der allerede har oversvømmet lidt af kælderen - uden dog at kræve dødsofre som i Minnesota. Er stadig lidt rundt på gulvet, men har efterhånden indhentet søvnmanglen og tidsforskellen og er klar til at indtage Madison! Først og fremmest mit kollektiv, som er lidt af et eventyr i sig selv. Jeg tror, jeg kommer til at føle mig godt tilpas her. Og jeg er allerede blevet betroet af en housemate, at Madison er den bedste by i Amerika. Fortsættelse følger...