Barb & John

Barbara er 62 år, hendes mormor var søster til vores morfar. Jeg fik hendes adresse af Mormor og skrev til hende for en måneds tid siden, at jeg var i landet. Hun besøgte Danmark for tyve år siden og vidste med det samme, hvem jeg var. Hendes begejstring og glæde over at skulle se os var overvældende, og hun og hendes mand gav os en modtagelse så hjertelig og varm, at jeg stadig ikke helt er kommet mig. Da Morten og jeg ankom med bussen stod hun spændt parat med røde og hvide blomster og danske og amerikanske flag og meget store knus. Huset var pyntet som til en fødselsdagsfest med alle de flag, hun tog med hjem fra Danmark dengang, og vi følte os hjemme efter fem minutter.


Samme eftermiddag fik vi begge vores første køretur i en Corvette '58 og det var så sejt! Jeg er ellers ikke normalt typen der flipper over biler, men er du vanvittig! Nu ved jeg godt hvad jeg skal spare sammen til... Mens motoren brølede og vi drønede ud af motorvejen med halstørklæderne flagrende efter os, sagde John til mig at jeg nu havde et andet hjem i Amerika.


Barbara lavede fin middag og vi tilbragte resten af aftenen med at snakke og udveksle gaver og se billeder fra Danmark.


Jeg er ikke helt sikker på, hvilken af morfars søstre der står længst til venste? Men ellers har vi her Barbara, Mor, Far, mig og Morten hjemme på Rønnevej - nååårrh, hvor er det længe siden!


Søndag morgen tog vi med dem i kirke - New Life Community Church. Det var en oplevelse. En sydstatspastor, der havde besluttet sig for at frelse Chicago stod i spidsen for noget, der mest af alt mindede om en halvdårlig rockkoncert i provinsen - men folk gav sig hen til de lovprisende sange og sang med på "Jesus you are good" og "I praise you Lord", svajede og klappede og løftede hænderne mod himlen og råbte "amen!". Ikke lige min kop te og heller ikke Johns. Han holder sig normalt til den lutherske kirke...

Efter en hurtig frokost gik turen til Chicago og alle de klassiske turiststeder: Forlystelsesparken på Navy Pier, The Magnificent Mile og Water Tower Place. John gav en tur i pariserhjulet og Barb fik os alle lokket med i Hershey's kæmpe chokoladebutik, hvor vi spiste cup cakes og slikkede os om munden. Høje af sukkerchock og med ømme fødder blev vi kørt lige til døren til vores hostel, hvor vi fik store farvelknus. Barbara tog min hånd og fik tårer i øjnene og jeg lovede hende helt spontant at jeg nok skulle komme og besøge dem igen. Jeg glæder mig allerede.