A crowd flowed over Bascom Hill...

Selvom de studerende på UW-Madison er nok så levende, kommer jeg altid til at tænke på T. S. Eliots ord fra The Wasteland, når jeg hver mandag og onsdag omkring klokken kvart over to bevæger mig fra College Library op ad og hen over den græs- og stiklædte Bascom Hill og (herefter lettere forpustet) ned ad de usandsynligt mange trapper på den anden side, på vej til Community Organization and Change i Human Ecology bygningen. De årlige horder af festivalgængere på vej til og fra Roskilde er den eneste situation, jeg kan komme i tanke om, der minder lidt om, hvad jeg ser: Tusinder af unge mennesker på vej. På vej til Anthropology 104, English 618, Soc 924 eller bare hjem. Jeg kan ikke dagdrømme på vejen, men må navigere hurtigt og præcist for ikke at komme for sent til mine timer. Mens jeg går, bevæger mine fødder sig hen over utallige "chalkies", som lader til at være den foretrukne kommunikationsform på campus: beskeder og remindere skrevet med kridt på stierne - de er over alt: "TRUE Diversity Forum Thursday 8 pm", "Can you sing? UW Male Choir needs tenors, meets Wednesdays @ 2 pm", "Students4Obama kick-off in Union South tonight!", "Cheerleader? Try-outs this week!", "St. Pauls Church welcome UW-students". I de varme sommer- og efterårsmåneder sidder eller ligger mange her i græsset på Bascom Hill og læser, det ser så hyggeligt ud. Ovenover våger Bascom Hall, universitetets slotslignende hovedbygning, og der er en fin udsigt over Madisons tage.