Biblioteket lukker aldrig

Rummet er fyldt med unge mennesker, nogle i joggingbukser, caps og klip-klapper, andre i sommerkjoler eller jeans. Og som sædvanlig en hel del klædt i rødt, gråt eller hvidt uni-tøj med "Wisconsin" eller "Badgers" eller "Bucky" trykt henover brystet eller ned langs benet. Jeg tror der er næsten 200, der er ikke meget plads til overs. Klokken nærmer sig midnat og her er næsten helt stille. Vi er på College Library, det største af universitetets mange biblioteker og mit yndlingsted at læse, fordi der om dagen fra læsesalen er en fantastisk udsigt over Lake Mendota. Det gør nu ikke den store forskel her i den mørke aften- og nattetid, hvor biblioteket er endnu mere velbesøgt end om dagen. Her er åbent alle døgnets timer, og her er studerende alle døgnets timer, med bøger og laptops og coffee to go. Og her en måned inde i undervisningen begynder jeg at forstå hvorfor. Hver eneste uge er stort set lige så intens, som når jeg læser til eksamen derhjemme. Jeg har aldrig oplevet en læsemængde af disse dimensioner, og jeg har aldrig prøvet udelukkende at have fag, hvor det er en absolut nødvendighed, at man er parat til at diskutere hver eneste tekst i detaljer for overhovedet at kunne deltage. Og hvor der er mødepligt og kun halvdelen af ens karakter afhænger af eksamen - resten er baseret på ens præstation i undervisningen, fremlæggelser og mindre opgaver. Det er vanvittigt hårdt, at man ikke kan være selektiv som derhjemme, men er nødt til at være grundigt forberedt til det hele. Til gengæld giver det nogle engagerede studerende og spændende timer, og vi er heldigvis alle i samme båd. Men jeg havde nu alligevel ikke forventet, at jeg i den grad skulle komme til at sætte pris på et døgnåbent bibliotek.