Uønskede dyr (undtagen hjorten)

Vi har lige haft husmøde. Jeg er åbenbart den eneste, der ikke synes, det er en helt fantastisk ide, at Margaret gerne vil have en hund. Ikke engang dem, der har allergi, er imod. Alle de diskussioner om demokrati og flertallets tyranni, jeg har haft gennem tiden, føles pludselig meget tæt på.

Da jeg kom ned i køkkenet en morgen i sidste uge, var vi - igen igen - løbet helt og aldeles tør for alt, der bare mindede om morgenmad (vores mad-indkøber har endnu ikke helt fundet den gode balance). Jeg brummede et eller andet surt og morgenagtigt, og søde rare Patrick, der stod og rumsterede med et par pander på komfuret, reagerede straks. Han tilbød mig meget venligt, at jeg da kunne få lidt af den mad, han lige havde tilberedet - der var nogle grøntsager og urter, som han havde fundet i haven, det hele var nærmest "vildt", sagde han stolt. Nå ja, og så var der også et egern. Han havde kogt et egern! I vores trykkoger!! Til morgenmad!!! Han sagde det smagte lidt af kylling, mens han suttede på et ben. Jeg sagde pænt nej tak og forlod køkkenet med alt andet end en egern-smag i munden.

Patricks hang til at skyde dyr er nu også en god ting. Den anden kom han hjem med en hjort, han havde skudt samme dag, så nu har vi fryseren fuld af friskt dyrekød, og det er jo altid rart. Han siger, at hjortene her smager bedre, fordi de spiser så meget majs. Gad vide, om det også gælder for egernene?

Patrick og hjorten