Jeppe i Amerika

Så er jeg tilbage. Undskyld det har varet så længe - det er bestemt ikke fordi, der ikke har været noget at skrive hjem om - her kommer en ordentlig smøre.

Jeppe har været her i 16 dage som har været fulde af eventyr - jeg kan umuligt fortælle om det hele, men jeg vil selvfølgelig gøre et forsøg... Vi mødtes på et gadehjørne i Chicago og tilbragte fire-fem dage i byen som jeg er kommet til at holde meget af. Vi gik byen tynd, spiste scrambled eggs og hashbrowns til morgenmad, hang ud i Chinatown, drak øl i Wicker Park og hørte afro-jazz i selskab med arrogante bartendere på The Green Mill. Af en eller anden grund kom vi også til at se rigtig mange dyr - vi boede i Lincoln Park kvarteret, som har en kæmpe gratis zoologisk have, og så var vi i akvariet og så hvaler og delfiner og søheste og alting.

Tilbage i co-op'en virkede det pludselig overvældende med alle de mennesker, men lige straks blev det Thanksgiving og folk sivede hjem til hver deres egn og lagde huset øde. Vi var blevet inviteret til middag af June som jeg kender fra uni, hjemme hos hendes bror, som er en rigtig business man og bor i et kæmpe - jeg mener KÆMPE - hus på landet uden for Madison. Han har 15 acres jord incl. marker og en lille skov. I husets kælder, som han selv har indrettet, er der fitnessrum med sauna, en lille fjernsynsstue, en bar, en mini-biograf på vej og rigelig plads til at bespise de 18 mennesker, som vi var: June og hendes mand, hendes forældre, hendes søster og bror med henholdsvis mand og kone og i alt otte børn i teenage-alderen. På væggen hang billeder af familien foran pejsen og på skiferie i Colorado. Familien tog imod os på ægte amerikansk maner med åbne arme og knus og skåle for "our new friends" - og ikke mindst MASSER af mad: kalkun og stuffing, tranebærsovs, sweet potatoes, æble og pumpkin pie og alt hvad der ellers hører til. Vi havde det mægtigt.

Dagen efter stod vi tidligt op og tog ud for at hente hvad der skulle blive en alle tiders overraskelse: Den unge kvinde på billeje-kontoret gav os en god pris og ordnede alle papirerne, hvorefter hun fortalte os, at vi skam havde hele to muligheder her til morgen: enten kunne vi tage en halvgammel Nissan, som bare lige skulle vaskes, eller også så var der jo altså denne her splinternye knaldrøde Ford Mustang 2008 som de lige havde fået og som ingen havde lejet før os, hvis vi var interesserede? Gæt tre gange hvilken en vi valgte... Overstadige og høje i hatten drog vi ud på vores færd: Wisconsin rundt på fire dage. Vi kørte vestpå og op langs Mississippi-floden, med et enkelt stop hos June og Jim i Winona, Minnesota. Så nord til Lake Superior og østpå gennem store skove, natur- og indianerreservater. Et smut ud på halvøen, der går ud i Lake Michigan og endelig tilbage mod Madison. Det var en helt fantastisk tur med overvældende smuk natur, små flækker med træhuse der krympede sig i den isnende kulde, uendelige øde landeveje gennem skovene og heldige jægere på vej hjem fra jagt med fire hjorteben stikkende op fra pick-up'ens lad. Vi fik et af mine bedste måltider nogensinde, skarpt efterfulgt af et af de værste. Vi sov på moteller og hørte rockmusik og country på bilradioen så længe vi ku holde det ud. Og alt muligt andet. Det var en fantastisk tur.

De sidste dage blev tilbragt i ro og mag i co-op'en hvor film, vandpibe og varm kakao hurtigt blev faste ingredienser, kun afbrudt af en enkelt udflugt og en alt for fyldt fest.
Nu er Jeppe tilbage i Danmark og jeg er tilbage i hverdagen, hvor eksamenstiden har bidt sig fast sammen med isen og sneen, der faldt den 1. december. Uf, lige nu ville jeg ønske jeg stadig sad i en knaldrød Ford Mustang uden andre bekymringer end at finde den næste kop kaffe på vejen...