Madison Farmer's Market

Igen i dag har jeg tilbragt et par gode timer på lørdagens farmer's market, hvor lokale landmænd og andre producenter sælger deres varer. En hel del er økologisk, noget er tilberedt, og alt er frisk fra farmene - man kan fx få cheese curds (små klumper ost, en Wisconsin-specialitet der spises som slik, friske eller deep-fried), der er så frisklavede, at de knirker i munden, når man spiser dem. Der er græskar, majs og tomater i alverdens farver, friske krydderurter, hjemmelavet cheesecake, honning, chiliranker og auberginer så store som vandmeloner. Og på hjørnet står Ernie trofast med sin gigantiske gryde og laver Kettle Korn til folket - søde salte popcorn, der købes i en halv meter lange poser. Jeg har købt en plante med "low light tolerance" til mit nye værelse.

Forkølet og fortravlet

er overskriften for mit liv i disse dage. Vejret her er vanvittigt, temperaturen har svinget med knap 30 grader i løbet af fire dage. Vi har haft 20-30 grader hver dag på nær nogle enkelte regnsvejrsdage, al den tid jeg har været her. Så i sidste uge fik vi pludselig nærmest nattefrost, jeg fandt vinterdynen frem, og alle frygtede, at nu sommeren slut og den kolde vinter faretruende nær. I går og i dag har det så været omkring 30 grader igen og næsten ubehageligt fugtigt. Og min travleste uge indtil videre er blevet beriget med en temmelig opmærksomhedskrævende forkølelse. Det føles altså ikke helt rigtigt at gå rundt og snøfte med halstørklæde og urtete i disse tropetemperaturer.

A Room of One's Own

Jeg har fået mit eget værelse! Det er mindre end halvt så stort og mere end dobbelt så mørkt og koldt end det jeg delte med Kim, men det er MIT :) Det ligger i stuen, med et vindue ud til det bagerste af vores indkørsel, naboens parkeringsplads og et par store træer, der stjæler det meste af det i forvejen sparsomme solskin her på hvad der mere eller mindre må være nordsiden af huset. Væggene har en underlig bleggul farve og er fyldt med huller og søm og knager de mest bizarre steder, gulvet er vist imiteret kork, døren er malet grøn og i loftet har en tidligere beboer efterladt en lille stjerne og et peace-tegn, der lyser i mørke. Jeg har købt et grønt gardin, et grønt kludetæppe og fundet en lille grøn lænestol, som mangler en knap. Jeg har et skrivebord fra kælderen, som nu på tredjedagen er støvet og ulækkert og fyldt med spindelvæv, jeg har ikke haft tid til at gøre det rent endnu. Jeg har en seng med min dejlige varme dyne i lyseblåt betræk, og på mit sengebord står en lille lampe med skærm i guldstof broderet med rødbrune roser og behængt med små krystallignende sten hele vejen rundt. Sarah har køkkentjans og spiller høj musik, som ryger lige op gennem gulvet, og Shuai taler kinesisk i værelset ved siden af mit. MIT værelse. Her skal blive godt at være.

Så er skemaet på plads

Valget er truffet. Ud med selvbevidst ledertræning, ind med rundkreds og aktivisme. Jeg er en hippie.

Det har krævet lidt af en selvransagelse at sammensætte et skema i dette ocean af muligheder, men nu hvor det er gjort, er det faktisk lige før, jeg kan se et mønster i min uddannelse. Præcis hvad det indebærer, tør jeg nu ikke sætte på skrift endnu.

Billedstorm

Her er et par snapshots fra de første uger af nogle mennesker og steder, som jeg sikkert kommer til at fortælle mere om:


Henrik og Mikkel i højt humør.

Xiaoding fra Kina læser også i København og er en del af min "flok" blandt de internationale studerende.

Kim - min søde og meget højtgrinende room mate.

David og Toke på Library Mall, der forbinder State Street med campus. I baggrunden Memorial Union, universitetets hjerte hvor alting sker: utallige klubber holder til her og film, koncerter, mad, øl og universitetets egen is nydes morgen og aften indenfor i The Rathskeller eller udenfor på The Terrace med udsigt over Lake Mendota.

Toke, Sara og Sofia i en hyggestund på The Terrace.

Tøserne på dansegulvet til min fødselsdag: Malgosia, Sofia, Margiet, Sara og mig.

Mig og Sofia i Olbrich Gardens, Madisons botaniske have

Welcome to UW-Madison

Så er jeg startet på universitetet og er så småt ved at finde ud af, hvilke kurser jeg skal tage. Alle tjekker en masse kurser ud i starten, og så vælger man ellers til og fra i løbet af de første to uger. Jeg er allerede løbet ind i en hel del problemer med kurser, der var skemalagt oven i hinanden, og det har mildest talt været svært at vurdere niveauet og ikke mindst arbejdsbyrden i de forskellige fag - nogle er virkelig arbejdstunge, f.eks. har en af mine professorer pænt bemærket i læseplanen, at han "så vidt muligt" har "forsøgt" at holde læsemængden på max 170 sider pr. gang - og det er ikke ligefrem lettilgængeligt stof. Kurset er et seminar i politisk sociologi med den usædvanligt lange titel: Socialism, Capitalism, and Democracy in the United States of America after 1890. Det lyder sindssygt spændende, og det håber jeg sandelig også at det er :) - vi er nemlig kun syv-otte på holdet, så der blir ikke noget med at gemme sig bagerst, når dagens tekster skal diskuteres...

Mit andet fag er Sociology of Education. Min professor her er en lille, duknakket og utrolig rar ældre herre med store briller, ternet skjorte, tykke sokker i sandalerne og hvidt hentehår, der krøller let i nakken. Holdet er en blanding af stort set alle typer, man overhovedet kan forestille sig: Den indignerede og engagerede unge kvinde, der har undervist på de værste skoler i Chicago, den kæmpestore sorte pige, der har kæmpet sig op fra fattige kår, den cool Malcolm X-look alike med intellektuelle briller og rastahår i nakken, den hvide middelklassekvinde med en handicappet datter og masser af specialundervisnings-erfaring, den unge canadier der har undervist i Guatemala, studinen fra Taiwan der gør sit bedste men alligevel taler helt uforståeligt engelsk, den friske fyr fra NYC, en sporty pige der ligner den mellemste datter i The Cosby Show på en prik, og kunstnertypen der vil have arts & music tilbage til retmæssig status - alle er de sprængfyldt med erfaringer og brænder lidenskabeligt fra hver deres niche for at reformere det amerikanske skolesystem. De er vældig søde til at inddrage mig i diskussionerne, selvom mit kendskab til amerikanske skoler er begrænset - en dame var endda så venlig at sikre sig, at jeg nu også vidste, hvad de talte om, da snakken gik på den kommende Thanksgiving-ferie...

Sidst står valget mellem to kurser: Community Organization and Change eller et Leadership Seminar, som begge kræver, at man på en eller anden måde kan identificere sig med emnet, da meningen er, at man bagefter skal ud i verden og gøre dét. Underviseren i førstnævnte er en selv efter Madison- og europæiske standarder meget venstreorienteret mand i flagrende tøj og sandaler. Når han sidder på hug, hvad han ofte gør, glider hans halvanden meter lange tykke sorte fletning ned over hans skulder og fejer over gulvet. Det er politisk bevidsthed, radikalisme, opstand, modstand, forandring, amerikansk historie og meget praktisk orienteret. De studerende på holdet er noget yngre end mig, temmelig blanke rent teoretisk, men meget søde og engagerede og gode til at diskutere. Særligt kunne jeg lide min sidekammerat Elijah, en ung Midwesterner med rødternet skjorte, overalls og tykke rødbrune bakkenbarter... Leadership seminaret henvender sig derimod til ambitiøse studerende, der har leder-positioner i organisationer på campus. Her skal vi gennemgå teorier om lederskab, lave praktiske øvelser og løbende reflektere over os selv og vores erfaringer. Det hele skal ende med en mini-konference og en personlig udviklingsplan. Man skulle skrive en ansøgning for at komme med, hvor mine erfaringer fra radioen kom mig til gode. Her er repræsentanter fra fraternities og sororities (en fraternity er ligesom den der KEG-klub i Beverly Hills, som Steve er med i - der er vildt mange af dem i Madison, og de har virkelig et dårligt ry som værende vildt overfladiske, status- og penge-fikserede typer), her er formanden for filmklubben, for klatreklubben og her er pigen, der startede de koreanske studerende klub på egen hånd - alle er de fulde af selvtillid og meget meget amerikanske. Det kan kun blive en oplevelse. Hvad ville du vælge?

Go Badgers!

Lørdag var Game Day, begyndelsen på college football sæsonen, hvor UW's Badgers ligger ganske godt placeret på ranglisten. Og jeg skal love for, at jeg aldrig har set noget lignende! Hele byen sprang ud i rødt med anstrøg af hvidt hist og her og Wisconsin og Bucky Badger i utallige variationer, trykt, broderet, malet og kopieret på T-shirts, overalls, kinder og kasketter. En larm uden lige og en strøm af mennesker alle med ét mål for øje: Camp Randall, hjemmebanen! Billetter til 50 dollars er ikke umulige at få fat på, men til de store kampe kan man let ende med at slippe 200 bucks på det sorte marked. Vi fulgte massen til stadion og fik et glimt af spillerne netop som de var på vej ind på banen, et gigantisk sug gik igennem menneskemængden før alle brød ud i råb og slagsange og jeg kunne mærke hvordan jeg trods min ellers totale mangel på entusiasme for football nærmest blev høj af at se dem så tæt på - stjernerne - som så mange andre omkring mig. Efter dagens oplevelse håber jeg virkelig det lykkes os at få billetter til en kamp en dag, så vi kan følge løjerne live og ikke på en trashed bar med super size bratwursts og gratis røde jello shots for hvert touchdown, som tilfældet var i går...

Happy Birthday!

Min 26-års fødselsdag i fredags var en dejlig dag, badet i strålende solskin og fyldt med søde mennesker - jeg havde bestemt ikke forventet en fødselsdags-fejring af den kaliber efter kun en uge i byen: Mine medrejsende fra KU - Sara, Toke, Mikkel, Henrik, Xiaoding og Nis, som allerede har været her et år - havde arrangeret en surprise barbecue hjemme hos Henrik, som uden tvivl har fundet det mest misundelsesværdige sted at bo her i Madison, med en have der ender i en privat badebro ud til Lake Mendota - menuen stod på solnedgang, bøffer m.m. og mygge-ekstravaganza! Og ej at forglemme en all american birthday cake, som smagte overraskende godt. Senere gik turen tilbage til kollektivet, til fødselsdagskage nr. 2: Kim's lækre lemon cake, og et større selskab af house mates og internationale studerende, som vi har mødt i løbet af intro-ugen. Blev igen overrasket med en fin gave med Wisc-gear en masse: Hættetrøje, nøglering, tyggegummi og en gigantisk plakat med et kort over hele Wisconsin. Endnu senere drak vi øl på The Plaza og drak røde drinks og svingede hofterne på et selskabt dansegulv på Mercury Lounge, før den stjerneklare nat blev gammel på Martins veranda. Uh, og så var der selvfølgelig receptionen på uni tidligere på dagen, hvor jeg fik knus og håndkys af Bucky The Badger, UW-Madisons elskede maskot! Who needs more? Jeg elsker fødselsdage