Hjemme

Den anden dag cyklede jeg gennem byen for første gang i lang tid. Folk i København er så pæne. Så vanvittig pæne og smukke og smarte i tøjet, at man næsten tror, de hele tiden skal til fest. Også selvom de i virkeligheden bare skal hjem eller i Netto. Netto, hvor de andre af uransagelige årsager glor olmt på en og ser ud som om, man har gjort dem noget. Med vilje. Til gengæld har min lokale bager stadig sit enestående og lettere urovækkende slogan i vinduet: "Vi bager med hjertet, ikke med hånden". Hvordan det præcist foregår, vil jeg helst ikke tænke for meget over ... Jeg synes 33 kvadratmeter er meget lidt plads, når man nu kommer fra et hus med 26 værelser og stuer i flertal. Og jeg synes det er lidt lidt, at jeg kun er én, når nu jeg lige havde vænnet mig til 26 bofæller. Jeg savner dem. Men til gengæld har jeg jo en masse andre dejlige mennesker lige i nærheden nu, og det er helt fantastisk ubeskriveligt vidunderligt, at man bare sådan lige kan ringe og komme forbi og snakke natten lang og alt det andet. Og min lille hule skal nok blive god igen, når jeg får flyttet rigtigt ind og om. Og selvom det regner her og er mere gråt end jeg husker det, så er jeg altså lidt glad for at jeg ikke er i Madison i disse dage - vejrudsigten for i dag siger: "-16°C, feels Like -24°C"

PS. Jeg er i gang med at ordne alle mine billeder, så man lige om snart kan se dem, hvis man vil.