Lidt af New York - der mangler endnu nogle guldkorn (blandt andet de overordentligt festlige nytårsbilleder, som jeg endnu ikke har fået fra Sara)

The Bowery Whitehouse Hotel. Her boede vi på hver vores værelse på cirka 1,5x2 meter. Jeg underdriver ikke. Desværre ligger billeddokumentationen i Saras kamera. Til gengæld var det lige midt i East Village på Manhattan.

Rød båd under Brooklyn Bridge.

Efter at have stået i kø i to timer for at komme til Ellis Island, fik vi at vide at der ikke var flere billetter den dag. Vi var cirka 10 meter fra billetlugen. Hvis ikke vi var stoppet op for at kigge på dem her, var vi sikkert kommet med. Men hey, de var det værd.

Så løb vi over og tog den gratis færge til Staten Island i stedet. Her er vi med gudinde.

Min drømmebil spottet på en parkeringsplads i Brooklyn - mmmmm - især farven!

Verdens vel nok mest berømte juletræ foran Rockefeller Center.

Udsigten fra toppen af selvsamme Rock - det seje er, at man rent faktisk står på toppen! Ikke noget med en balkon eller næstøverste etage, men simpelthen
oven på bygningen. Det synes jeg var lidt cool (for ikke at sige nervepirrende eller direkte angstfremkaldende).

Times Square hvor vi valgte ikke at fejre Nytår i selskab med alle de andre turister.

Coney Island som Tom Waits så ofte synger om og som jeg derfor måtte til. Forblæst og forfrosset og halvvejs forladt, men ikke uden charme. Se bare den himmel.

Tætpakkede forlystelser i vintertomrummet.

I can see New York from here ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar